blog

Nomas image under pres efter sygdomsudbrud – får det effekt i 2014?

Restaurant Noma er i pressen i dag. 63 gæster blev midt i februar syge efter at have spist på restauranten. Formentlig fordi en af restaurantens medarbejdere var syge og smittede gæsterne. The Fat Duck oplevede stort set samme situation i 2009 havde det en umiddelbar effekt på restauranten, fordi den fik så dårlig omtale. Men hvad med Nomas placering i 2014?

Sagen er ganske alvorlig, fordi den dårlige omtale har effekt på omdømmet og brandet både i Danmark og i resten af verden. Der er to vigtige anerkendelser for Noma, nemlig vurderingen i Michelin guiden og S. Pellegrinos liste over verdens bedste restauranter. Noma har to stjerner i Michelin guiden og kan på torsdag være heldige at få hele tre stjerner. De er allerede afgjort hos Michelin, så sagen om syge gæster får ingen konsekvens i år. Hvorvidt Nomas placering i Worlds 50 Best Restaurants påvirkes vides ikke – listen offentliggøres mandag den 29. april 2013.

Generelt er den langsigtede effekt af sådan en krise afgjort af virksomhedens omdømme når krisen indtræffer. Hvis omdømmet er dårligt, får krisen blivende effekt og virksomheden kommer sig måske slet ikke. Er omdømmet godt og håndteres krisen aktivt, viser undersøgelser, at virksomheden endda kan få et bedre omdømme på baggrund af krisen. Flere af de autentiske virksomheder – fx LEGO og Noma – er tidligere lykkes med at komme styrket gennem en krise.

Da Heston Blumenthals restaurant The Fat Duck oplevede stort set samme situation i 2009 havde det en umiddelbar effekt på restauranten, fordi den fik så dårlig omtale. Året efter, i 2010, gik restauranten en plads ned på listen over verdens 50 bedste restauranter og blev således verdens tredje bedste restaurant. I 2012 indtog The Fat Duck en 13. plads.

Klarer Noma et år mere som verdens bedste, eller får udbruddet af sygdom effekt på restauranten i 2014? Ved min konference i februar sidste år, fortalte Nomas direktør Peter Kreiner, at Noma uundgåeligt daler fra den fornemme førsteplads – spørgsmålet er, hvornår, og om det sker fordi en konkurrerence restaurant udvikler en kulinarisk retning (hvornår kommer fx den første afrikanske eller russiske nr. 1 på listen?), eller om det sker som følge af en krise hos Noma. Følg med den 29. april når verdens bedste restauranter kåres.

(videoen med Peter Kreiner kan også ses længere nede på siden)

08. marts 2013 kommentar(er)

Tags: Identitet | Noma

Skriv en kommentar